EIQSchool
//
5. klasse · årsplanudkast · 36 lektioner + 4 fleksible pladser

Min plads.
Mine muligheder.

Hvad kan jeg bidrage med? Hvad har jeg brug for? Og hvordan giver vi hinanden plads til at vokse? Et legende årsforløb om læring, selvbillede, medier, omsorg og fællesskab — med gennemgående spor om penge, miniudvikling og konfliktløsning.

Undervisningsindholdet er på dansk.

Året i 5. klasse

36 planlagte lektionerSelvtillid, medier og kropslig tryghed møder seks timer om penge, otte miniudvikler-værksteder og syv timer om konfliktløsning.

Én lektion om ugen45 minutter i alt, heraf ti minutters aktiv landing.

Fire fleksible pladserIntroduktion, genbesøg, ekstra øvelse og fælles afrunding.

Rækkefølgen er et forslag til 40 mødegange. Placér timerne efter skolens kalender, temauger og klassens behov. Det er et arbejdsudkast til afprøvning sammen med skolerne.

Gennem året vender børnene tilbage til at spørge, undersøge og prøve: Hvad har værdi? Hvem oplever et behov? Hvilken aftale kan fungere? Pengelegene bruger ens legebrikker, billeder og valg frem for krav om regnefærdigheder. Udviklerne får tilbagemeldinger, og konfliktløserne afprøver deres aftaler.

Kortnumrene er faste. Årsruten fletter dem sammen, så samme læring møder nye situationer. Mødegangene viser rækkefølgen.

Åbn årsoversigten · alle 40 mødegange
  1. Fleks · Velkommen · Hvad er vi nysgerrige på?
  2. Kort 1 · Den omvendte ekspertdag
  3. Kort 2 · “Jeg kan det bare ikke!”
  4. Kort 3 · Hjernen på hurtigsporet
  5. Kort 4 · Sammenligningsmaskinen
  6. Kort 5 · Spejlet med de mange stemmer
  7. Kort 6 · Når latteren skifter retning
  8. Kort 16 · Byttebyen åbner
  9. Kort 17 · Butikken med de mærkelige priser
  10. Kort 18 · Nu, senere eller sammen?
  11. Kort 22 · Behovsdetektiverne åbner
  12. Kort 23 · En vej, der kan forstås på flere måder
  13. Kort 30 · To byer og én bro
  14. Fleks · Genbesøg · Hvad har ændret sig?
  15. Kort 7 · Redaktionen: Én kage, flere overskrifter
  16. Kort 8 · Luna får ordet
  17. Kort 9 · Faktatjekkerne: Løftet og oplysningerne
  18. Kort 19 · Tre måder at tilbyde noget på
  19. Kort 20 · Gratis for hvem?
  20. Kort 21 · Værdilaboratoriet: Købe, dele eller reparere
  21. Kort 24 · Plastikkens omveje
  22. Kort 25 · Dyrenes udviklingsråd
  23. Kort 26 · Skoven får et besøgsråd
  24. Kort 31 · Uenige og stadig på vej sammen
  25. Kort 32 · Mægleren med de nysgerrige spørgsmål
  26. Kort 33 · Fælles vand, forskellige ønsker
  27. Fleks · Ekstra værksted · Det vil vi prøve mere
  28. Kort 10 · Interview fra en mulig fremtid
  29. Kort 11 · Hvem bestemmer mit look?
  30. Kort 12 · Kroppen har ordet!
  31. Kort 13 · Undrerådet: Alle gør det jo!
  32. Kort 14 · Omsorg for kroppen: Tasken til dagen
  33. Kort 15 · Samtalen, der åbner en dør
  34. Kort 27 · Reparationskontoret for små irritationer
  35. Kort 28 · Prototypen møder en anden bruger
  36. Kort 29 · Idémarkedet: Hvem får glæde af det?
  37. Kort 34 · To sider, mennesker på begge
  38. Kort 35 · Aftalen, der fik en prøveperiode
  39. Kort 36 · Mulighedsmessen: Det vil vi tage med
  40. Fleks · Fælles afrunding · En invitation videre
De fire fleksible pladser · klar til brug
Velkommen · Hvad er vi nysgerrige på? · 45 minutter

Du viser en figur med en tom notesbog: »Jeg har endnu ingen løsninger. Til gengæld har jeg plads til mange gode spørgsmål.«

Med i legen: Papir, farver, en figur og kendte rum- og værktøjskort.

0–5: Mød figuren. 5–13: Par vælger et spørgsmål om fællesskab eller læring. 13–25: Tegn en lille scene og find et spørgsmål til figuren. 25–30: Besøg rummene. 30–35: Vælg en fælles måde at spørge og lytte på. 35–45: Aktiv landing.

Børnene kan fortælle, tegne, vise med figurer eller følge med. Vælg materialer og støtte efter klassens erfaringer.

Genbesøg · Hvad har ændret sig? · 45 minutter

En kendt figur vender tilbage: »Jeg har tænkt over jeres forslag. Nu har jeg en ny oplysning.«

Med i legen: Papir, farver, en figur og kendte rum- og værktøjskort.

0–5: Genkald en scene. 5–13: Vælg et kendt værktøj. 13–25: Tilføj et nyt behov og prøv en ny fortsættelse. 25–30: Besøg rummene. 30–35: Sammenlign før og efter og justér. 35–45: Aktiv landing.

Børnene kan fortælle, tegne, vise med figurer eller følge med. Vælg materialer og støtte efter klassens erfaringer.

Ekstra værksted · Det vil vi prøve mere · 45 minutter

Du åbner et værksted med klassens tidligere idéer: »I dag får et godt spørgsmål en ny prøvetur.«

Med i legen: Papir, farver, en figur og kendte rum- og værktøjskort.

0–5: Vis en tidligere model eller scene. 5–13: Vælg en tydelig del at øve. 13–25: Afprøv med billeder, kortere trin eller ekstra voksenstøtte. 25–30: Besøg rummene. 30–35: Saml en sætning eller ændring, der hjalp. 35–45: Aktiv landing.

Børnene kan fortælle, tegne, vise med figurer eller følge med. Vælg materialer og støtte efter klassens erfaringer.

Fælles afrunding · En invitation videre · 45 minutter

Du viser en tom invitation: »Hvem kunne få glæde af noget, vi har opdaget?«

Med i legen: Papir, farver, en figur og kendte rum- og værktøjskort.

0–5: Mød en ny figur på vej ind i et fællesskab. 5–13: Vælg en erfaring fra året. 13–25: Lav en velkomst, tegning eller lille model til figuren. 25–30: Besøg rummene og giv plads til forskellige oplevelser af afslutning. 30–35: Vælg et lille næste skridt. 35–45: Aktiv landing.

Børnene kan fortælle, tegne, vise med figurer eller følge med. Vælg materialer og støtte efter klassens erfaringer.

Find en time · alle 36 lærerkort
0145 minutter · 5. klasse

Den omvendte ekspertdag

Vi opdager forskellige måder at bidrage på og øver at være både den, der kan noget, og den, der lærer noget.

Med i legen: Papir, blyanter, fire til seks byggeklodser pr. par og opgavekortene nedenfor.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer med en papirkrone. »Jeg har udnævnt mig selv til ekspert i alting. Det virkede som en tidsbesparelse.« Du forsøger at bygge en model, mens du læser instruktionen bagfra. »Eksperten søger nu en kollega.« Klassen byder ind: Hvad kan en god kollega bidrage med?

  2. 5–13 · Ekspertkontoret åbner

    Grupper på tre til fire får første opgavekort og vælger roller: undersøger, forklarer, bygger og spørger. På kortet skal én beskrive en model, mens de andre prøver at bygge den. Efter forsøget skifter rollerne. »Min vigtigste opdagelse er vist, at ekspert også kan betyde god til at spørge.«

  3. 13–25 · Nye opgaver, nye muligheder

    Grupperne prøver de to andre kort: en kort engelsk invitation og en idé til et hyggeligt frikvarter. Der er tid til at slå ord op, få et eksempel og lave en ny version. Efter hver runde nævner gruppen en hjælpsom handling: en tydelig forklaring, et spørgsmål, en idé eller et nyt forsøg. Læreren vandrer rundt som kronet lærling og beder om et godt råd.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvordan kunne en figur have det, når den skifter fra at kunne meget til at have brug for støtte? Og omvendt? Grupperne vælger rum til to af oplevelserne. Et fag rummer mange forskellige opgaver, og vores kunnen kan vokse på flere måder.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Hver gruppe gør to bobler færdige til en fiktiv elev: »Her kan jeg bidrage med …« og »Her vil jeg gerne øve mig med …« En makker svarer med et konkret tilbud om støtte. Materialerne samles.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters serie. Slut med at tænke på en måde at bidrage eller lære på, som blev synlig i dag.

Dagens værktøj: Få øje på bidraget, stil et spørgsmål, og vælg noget at øve.

I kulissen · figurer og opgavekort

A · Byg med ord: Én laver en lille model af fire til seks klodser og beskriver den for de andre, som bygger deres version. Sammen sammenligner I og prøver en tydeligere forklaring.

B · Inviter på engelsk: En papirfigur vil invitere en ny elev med til at tegne. Byg en invitation af ordene hello, draw, together og welcome. Brug gerne ordbog, lærer eller en hjælpesætning: “Hello! Would you like to draw with us?”

C · Opfind et frikvarter: Find på en leg med plads til både en, der vil bevæge sig, og en, der foretrækker at tegne. Vis idéen med tre billeder eller en kort forklaring.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvad åbnede for et grin, et spørgsmål eller en ny mulighed? Hvilket værktøj prøvede børnene? Tag én observation med videre og tilpas næste time efter klassens oplevelser.

0245 minutter · 5. klasse

“Jeg kan det bare ikke!”

Vi skiller en svær opgave fra en dom over os selv og øver at bede om en form for hjælp, der passer.

Med i legen: Tre papirfigurer, talebobler, blyanter og en tavle til klassens værktøjer.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du lægger en engelsk sætning på bordet og sukker som en meget træt opfinder. »Jeg snublede over ét ord. Derfor har jeg besluttet, at hele min hjerne er udgået af produktion.« Du kigger op. »Måske er den konklusion lige lovlig stor?« Klassen møder figuren Emil og hans opgave.

  2. 5–13 · Zoom ind på knuden

    I læser Emils kort. Par tegner et forstørrelsesglas omkring den del, der driller: at finde et ord, komme i gang eller turde sige sætningen højt. »Aha! En lille knude havde forklædt sig som hele tæppet.« Parret vælger et spørgsmål, der kan gøre knuden tydeligere.

  3. 13–25 · Hjælpeværkstedet

    Tre støtteforslag ligger på bordet: se et eksempel, dele opgaven op eller øve med en makker. Par vælger ét og spiller eller tegner Emils næste forsøg. De får derefter en ny figur med en anden knude og undersøger, om samme støtte passer. Læreren spiller opfinder og prøver børnenes forslag med stor højtidelighed.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvor kunne Emil være før og efter at blive mødt med et brugbart spørgsmål? Frustration, lettelse og mod kan få hver deres plads. Klassen finder ord for forskellen mellem »denne opgave er svær for mig« og »sådan er jeg som menneske«.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Parret øver en konkret hjælpesætning gennem figuren: »Jeg er gået i stå ved … Kan du vise ét eksempel?« eller »Kan vi prøve den første del sammen?« Saml sætningerne på tavlen og vælg én at bruge igen.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters serie. Slut med tanken: Hvilken slags støtte kan gøre mit næste skridt tydeligere?

Dagens værktøj: Find den konkrete knude, og spørg efter den støtte, der kan løsne den.

I kulissen · figurer og opgavekort

Emil · Engelsk: Emil kan forstå historien, men går i stå ved at finde et engelsk ord til sin egen sætning. Han siger: »Jeg er dårlig til det hele.« Hvad kunne hjælpe ham med netop ordet?

Noor · Matematik: Noor kan regne, men har svært ved at forstå, hvad tekstopgaven spørger om. Et billede eller en fælles læsning af spørgsmålet kan være et forsøg.

Sasha · Fremlæggelse: Sasha har mange idéer og bliver usikker, når de skal siges højt. Et stikordskort og et lille forsøg med en makker kan være en begyndelse.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvad åbnede for et grin, et spørgsmål eller en ny mulighed? Hvilket værktøj prøvede børnene? Tag én observation med videre og tilpas næste time efter klassens oplevelser.

0345 minutter · 5. klasse

Hjernen på hurtigsporet

Vi øver at sætte ord på behovet for udfordring og finde fordybelse, når en opgave føles let.

Med i legen: Papir, blyanter og opgavekort. To klodser eller tegnede prikker som rekvisitter.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du viser en figur med et stort ur: »Mød Asta. Hun er færdig. Meget færdig. Så færdig, at hun har talt alle prikkerne i loftet og givet dem navne.« Du vender figuren mod klassen. »Hvad kunne hun få lyst til at undersøge nu?«

  2. 5–13 · Hvad har Asta brug for?

    Par læser Astas kort. De finder flere mulige ønsker: sværere opgaver, større frihed, en forklaring på hvorfor noget virker eller en pause efter koncentration. Parret skriver et spørgsmål til Asta. Læreren svarer som figuren: »Jeg vil gerne have noget, der får mig til at tænke videre.«

  3. 13–25 · Udfordringsbureauet

    Grupper prøver grundopgaven: Tegn alle de forskellige rektangler med hele sidelængder og et areal på 12 felter. Derefter vælger de en fordybelsesdør: Find også mulighederne for 24 felter; forklar, hvordan I ved, at I har fundet alle; eller opfind en opgave med flere mulige løsninger. Læreren siger: »Udfordringsbureauet tilbyder nu både hvorfor, hvad nu hvis og hvordan ved vi det?« Grupperne kan få et tegnet eksempel og vælge en dør, der passer.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Asta kan føle både stolthed, rastløshed og længsel efter en udfordring. Hvilke rum kunne rumme det? En anden figur har brug for mere øvetid. Hvordan kan begge få en god plads i timen?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par spiller en samtale med læreren: »Jeg er klar til at gå videre. Kan jeg undersøge hvorfor … eller prøve en anden udfordring?« Den voksne hjælper med at vælge et passende næste skridt. Grupperne gemmer én spændende tanke og rydder op.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters serie. Slut med at tænke på et spørgsmål, der kan åbne en opgave mere.

Dagens værktøj: Beskriv dit behov, og spørg efter en vej til større fordybelse.

I kulissen · figurer og opgavekort

Asta: Asta bliver hurtigt færdig med en bestemt opgave og ønsker en ny udfordring. I andre fag har hun brug for mere tid. Klassen undersøger, hvad der kan passe til hende i netop denne time.

Grundopgaven: Et rektangel fylder 12 kvadratiske felter. Tegn muligheder med hele sidelængder. 1 × 12, 2 × 6 og 3 × 4 er de tre muligheder, når en drejet figur tælles som samme rektangel.

Fordybelse: For 24 felter: 1 × 24, 2 × 12, 3 × 8 og 4 × 6. Undersøg, hvad der sker med omkredsen. Børnene kan vælge at tegne, forklare, sammenligne eller opfinde videre.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvad åbnede for et grin, et spørgsmål eller en ny mulighed? Hvilket værktøj prøvede børnene? Tag én observation med videre og tilpas næste time efter klassens oplevelser.

0445 minutter · 5. klasse

Sammenligningsmaskinen

Vi undersøger, hvad sammenligninger viser og overser, og finder måder at tale om egen udvikling på.

Med i legen: En tom papæske som maskine, papirfigurer og små kort. En tegnet maskine på tavlen kan bruges.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du løfter en papæske: »Denne maskine kan kåre verdens bedste til alting!« Du putter en figur i og læser resultatet: »Bedst til … at passe ned i en papæske.« Du banker forsigtigt på siden. »Den måler vist kun det, den selv er bygget til.«

  2. 5–13 · Hvad måler maskinen?

    Grupper får tre figurer og et målekort: flest mål, hurtigst færdig eller flottest tegning ifølge én smag. De undersøger, hvem maskinen fremhæver, og hvad den overser. Læreren spørger som maskine: »Kan I sende mere information? Mit billede er meget lille!«

  3. 13–25 · Maskinen bliver klogere

    Grupper bygger nye kort om bidrag, interesser, støtte, øvelse og fremskridt. De lader samme figur gå gennem maskinen igen med et bredere spørgsmål: Hvad er figuren i gang med at lære? Hvad betyder noget for figuren? Hvad kan andre få glæde af? De tegner eller spiller to versioner af maskinens besked og sammenligner, hvordan de kan opleves.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvor kan en figur ende, når den hele tiden sammenligner sig? Hvad sker der, når den får øje på et lille fremskridt eller noget, den selv finder meningsfuldt? Gruppen giver plads til både ambitioner og tilfredshed med at være undervejs.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Maskinens nye udskrift lyder: »Sidst prøvede jeg … Nu kan jeg … Mit næste skridt er …« Par udfylder den for en figur. De vælger også noget ved figuren, der har værdi i fællesskabet, mens den øver sig.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters serie. Slut med en tanke om noget, der er værdifuldt ved at være med — også midt i læringen.

Dagens værktøj: Udvid billedet: Se på mening, bidrag og dit eget næste skridt.

I kulissen · figurer og opgavekort

Milo: Milo scorer få mål, opdager tit en fri medspiller og kan lide at forklare regler. Milo vil gerne øve skud.

Kim: Kim skriver langsomt, finder på spændende historier og får gode idéer af at fortælle dem højt først. Kim vil gerne arbejde videre med stavning.

Ari: Ari regner hurtigt, bliver let utålmodig og vil gerne øve at forklare tankegangen, så en makker kan følge med.

Målekort: Prøv ét mål ad gangen: flest mål, hurtigst færdig eller én bestemt tegnesmag. Spørg derefter: Hvad mere skal vi vide for at forstå figuren?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvad åbnede for et grin, et spørgsmål eller en ny mulighed? Hvilket værktøj prøvede børnene? Tag én observation med videre og tilpas næste time efter klassens oplevelser.

0545 minutter · 5. klasse

Spejlet med de mange stemmer

Vi undersøger selvbillede, udseende og indre tale og øver at møde os selv med mere omsorg.

Med i legen: En tegnet spejlramme, papirfigurer og talebobler. Klassen arbejder med figurernes oplevelser.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du holder en tom papirramme foran en figur. Med meget fin stemme siger du: »Spejl, spejl, her på bordet — har jeg den helt rigtige frisure til at løse en tekstopgave?« Du lytter. »Spejlet beder om et bedre spørgsmål.« Klassen møder figuren Lou.

  2. 5–13 · Stemmer rundt om spejlet

    Par læser Lous historie og giver figuren tre talebobler: noget Lou har hørt, noget Lou tænker, og noget en omsorgsfuld ven kunne sige. De undersøger, hvordan en kommentar kan vokse i hovedet. Der er også en tom boble til et nyt perspektiv.

  3. 13–25 · Omskriv spejlets manuskript

    Grupper spiller en kort scene med Lou og spejlet eller tegner tre billeder. Først fylder den strenge stemme meget. Så kommer en nysgerrig stemme med konkrete spørgsmål: Hvad betyder noget for dig? Hvad har du lyst til at prøve? Hvem er rar at tale med? Læreren spiller et spejl med tekniske problemer, der kun kan se hår: »Jeg skal vist have opdateret mit udsyn.« Grupperne giver det flere sider af Lou at få øje på.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke følelser kan opstå, når en figur føler sig set for én enkelt ting? Og når nogen interesserer sig for flere sider? Børnene finder rum til både usikkerhed, glæde og mod til at være sig selv.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par vælger en sætning til Lou: »Jeg må gerne være undervejs«, »Jeg kan tale med nogen, jeg er tryg ved« eller »Der er flere sider af mig«. De skriver en kort fortsættelse, hvor Lou prøver noget meningsfuldt med en ven. Materialerne samles.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters serie. Afslut med at rette opmærksomheden mod en behagelig støtte fra stol, gulv eller væg og en venlig tanke til sig selv.

Dagens værktøj: Opdag den indre stemme, udvid billedet af dig selv, og vælg en omsorgsfuld sætning.

I kulissen · figurer og opgavekort

Lous historie: Lou har fået en ny frisure. En figur siger: »Det var godt nok anderledes.« Lou tænker videre: »Måske synes alle, jeg ser forkert ud.« Lou vil egentlig gerne være med i teatergruppen, men tøver nu.

Nyt perspektiv: En ven siger: »Jeg kan høre, at den kommentar fylder. Vil du fortælle? Jeg vil også gerne høre din idé til teaterstykket.« Lou kan spørge til kommentaren, tale med en tryg voksen og vælge næste skridt i sit eget tempo.

Spejlets nye spørgsmål: Hvad er vigtigt for Lou? Hvilke interesser, relationer og ønsker har figuren? Hvilken venlig sætning og hvilken handling kan støtte Lou?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvad åbnede for et grin, et spørgsmål eller en ny mulighed? Hvilket værktøj prøvede børnene? Tag én observation med videre og tilpas næste time efter klassens oplevelser.

0645 minutter · 5. klasse

Når latteren skifter retning

Vi undersøger forskellen på fælles sjov og at blive gjort til grin og øver støtte, tydelige ord og voksenansvar.

Med i legen: Papirfigurer, scenekort og tre store kort: SPØRG, BAK OP, HENT EN VOKSEN.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du spiller en robotlærer med en blyant som mikrofon: »Godmorgen. Jeg har downloadet dansk. Det ser ud til at være den islandske udgave.« Robotten prøver en hilsen igen, og du griner af dens tekniske vanskeligheder. »Når vi griner sammen, kan det føles dejligt. I dagens historie oplever en figur noget andet. Hvem kan hjælpe historien på vej?«

  2. 5–13 · Se scenen fra flere pladser

    Læs historien om Niko. Par giver en taleboble til Niko, en til en klassekammerat og en til den voksne. De undersøger, hvad hver figur ser, mærker og kan gøre. Læreren fryser scenen: »Vi har flere fjernbetjeninger til den her fortsættelse.«

  3. 13–25 · Tre veje til støtte

    Grupper vælger et af kortene SPØRG, BAK OP eller HENT EN VOKSEN og spiller med papirfigurer eller tegner næste scene. En makker kan spørge Niko, hvad der vil hjælpe, gå hen og blive ved siden af eller hente læreren. De prøver konkrete replikker: »Kom, vi tager sætningen sammen«, »Jeg synes, vi skal give plads til at øve« og »Det her er sket flere gange. Vi har brug for hjælp.« Kortene byttes, så gruppen undersøger en ny vej.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvordan kunne Niko, en tilskuer og en hjælpsom makker opleve situationen? Gruppen finder rum til følelserne. Når nogen gentagne gange bliver gjort til grin eller holdt udenfor, tager de voksne ansvar for at undersøge og ændre fællesskabet sammen med børnene.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Læs den voksnes fortsættelse fra lærerfeltet. Grupperne tilføjer et konkret tegn på, at støtten faktisk virker, og en aftale om at følge op. Niko kan fortælle, hvordan det opleves, og have en tryg voksen at gå til. Saml SPØRG, BAK OP og HENT EN VOKSEN på tavlen.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters serie. Slut med tanken: Hvilken lille handling kan gøre det lettere for en anden at få støtte?

Dagens værktøj: Spørg, bak op, og hent en voksen, som tager ansvar og følger op.

I kulissen · figurer og opgavekort

Historien: Niko øver en engelsk sætning. Nogle figurer efterligner en udtale og griner. Det er sket flere gange, og Niko er begyndt at holde sig tilbage i engelsktimen. Klassen undersøger historien gennem papirfigurer og talebobler.

Den voksne træder til: Læreren siger: »Her er plads til at øve sig. Jeg tager ansvar for, at vi får ændret det, der sker.« Læreren taler med Niko og de involverede børn, aftaler støtte i timerne og arbejder med klassens fællesskab efter skolens praksis. Der aftales et tidspunkt til at høre, hvordan det går.

Et tegn og en opfølgning: Mulige tegn: Niko oplever plads til at øve, klassekammerater hjælper med at give ro, og en tryg voksen spørger til oplevelsen igen. Børnene kan foreslå flere tegn og fortælle en voksen, hvis der fortsat er brug for støtte.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvad åbnede for et grin, et spørgsmål eller en ny mulighed? Hvilket værktøj prøvede børnene? Tag én observation med videre og tilpas næste time efter klassens oplevelser.

0745 minutter · 5. klasse

Redaktionen: Én kage, flere overskrifter

Vi undersøger, hvordan overskrifter og oplysninger påvirker læserens forestilling, og øver at rette en historie.

Med i legen: Papirfigurer, en tegnet kage, en papirmikrofon og fire rollekort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som chefredaktør: »Vi udkommer om fem minutter! Jeg har overskriften. Nu mangler jeg bare historien.« Du viser en robot og en væltet kage. »Robot ødelægger festen!« Et lille ophold. »Er der en journalist, der vil stille mig et spørgsmål?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper fordeler rollerne journalist, den interviewede robot, redaktør og læser. De ser begyndelsen og vælger en overskrift fra kortet. Læseren giver en papirfigur en tankeboble: Hvad forestiller den sig nu? Gruppen skelner mellem det, den ved, og det, den gætter.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Journalisten interviewer robotten med de nye oplysninger fra lærerfeltet. Gruppen laver en kort artikel eller en tegnet nyhed med overskrift, hændelse og robottens forklaring. Læseren sammenligner de to udgaver. Redaktionen vælger en rettelse og fortæller, hvorfor den ændrede sin første version. Roller kan byttes i en kort ny runde.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne robotten og læseren opleve før og efter interviewet? Hvordan kan vi stille kritiske spørgsmål til en handling og samtidig møde personen med omsorg? Gruppen begrunder sine valg.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Redaktøren prøver: »Vi skrev først … Efter interviewet ved vi … Derfor retter vi …« Læseren fortæller, hvad rettelsen gør tydeligere. Kortene samles.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Undersøg, hør flere parter, og ret fortællingen efter oplysningerne.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Begyndelsen: En robot leverer en kage. Kagen vælter, og festen bliver forsinket. Det er en opdigtet sag.

Overskrifter: »Robot ødelægger festen!« »Kage vælter under levering.« »Hvad skete der med festens kage?« Hvilken viden og hvilke forestillinger følger med hver?

Robottens svar: Jeg forsøgte at gå uden om en figur. Der lå en taske på gulvet, som jeg ramte. Jeg vil gerne hjælpe med at rydde op og finde en løsning.

Fire roller: Journalisten undersøger. Robotten fortæller sin oplevelse. Redaktøren begrunder overskriften. Læseren fortæller, hvordan teksten påvirker dens opfattelse.

Fagligt afsæt til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: Pressenævnet · retningslinjer for god presseskik ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

0845 minutter · 5. klasse

Luna får ordet

Vi undersøger konsekvenserne af en personrettet overskrift og øver at kombinere kritisk journalistik med omtanke.

Med i legen: En papirfigur som den opdigtede sanger Luna, overskriftskort og to blanke forsider.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du viser en avis: »Luna svigter hele verden!« Så ser du nærmere efter. »Det viser sig, at verden i denne artikel er en koncert, der startede tyve minutter senere. Vi får vist brug for en mere præcis redaktion.«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper læser hændelseskortet og fordeler journalist, Luna, koncertgæst og redaktør. De giver hver figur et spørgsmål eller en tankeboble. Redaktionen undersøger forskellen på at beskrive forsinkelsen, stille kritiske spørgsmål og bedømme hele personen.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Luna og koncertgæsten fortæller fra deres kort. En ny oplysning kommer frem: En udgang skulle ryddes før koncertstart. Gruppen laver to forsider og undersøger, hvordan læseren kan reagere på dem. Så får den følgekortet: Nogle læsere kalder Luna upålidelig. Redaktionen vælger en konkret måde at tage ansvar for sin fortælling på og viser den.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne passe til skuffelse, bekymring og lettelse? Hvilke spørgsmål er stadig relevante for arrangøren? Gruppen kan være uenig og begrunde, hvad den synes er en rimelig måde at fortælle sagen på.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen skriver en kort rettelse eller opfølgning med en præcis hændelse, den berørtes svar og et åbent spørgsmål. Den fortæller, hvordan læseren får mulighed for at blive klogere.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Beskriv handlingen præcist, hør den berørte, og undersøg virkningen af dine ord.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Det ved redaktionen: En koncert med den opdigtede sanger Luna begyndte tyve minutter senere. Publikum havde ventet.

Luna: Jeg var klar ved scenen og ventede på arrangørens besked. Jeg vil gerne forklare det og høre, hvordan publikum oplevede ventetiden.

Arrangøren: En udgang var blokeret af udstyr og skulle ryddes. Vi kunne have givet publikum tydeligere besked undervejs.

Koncertgæsten: Jeg var skuffet og vidste først senere, hvorfor vi ventede. Jeg vil gerne have tydelig information.

Følger i fortællingen: Efter den første overskrift kalder nogle læsere Luna upålidelig. Redaktionen kan rette, beklage, vise forklaringen og følge op på arrangørens information.

Fagligt afsæt til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: Pressenævnet · retningslinjer for god presseskik ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

0945 minutter · 5. klasse

Faktatjekkerne: Løftet og oplysningerne

Vi øver at skelne mellem et tillokkende løfte, en holdning og en sundhedspåstand, der skal undersøges.

Med i legen: Tegnede påstandskort, papir, farver og faktakortet nedenfor.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som faktatjekker med et meget stort forstørrelsesglas af papir. »Denne reklame lover, at en hat gør mig til verdens bedste ven. Den har endnu ikke svaret på mine spørgsmål.« Du åbner værkstedets tre påstande.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper sorterer kortene: smag, løfte og en påstand om sundhed. De spørger: Hvad skulle vi vide for at undersøge det? Hvem er afsenderen? Læreren læser faktakortet om tobak sammen med klassen, og den fejlagtige sundhedspåstand får straks sin rettelse ved siden af.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Grupper er faktaredaktion. De vælger et kort og laver en faktatjekrude med påstanden, spørgsmålet, kilden og en tydelig konklusion. Et andet par er læsere og spørger, hvad de kan forstå og hvad der mangler. Gruppen justerer og viser forskellen på personlig smag og en påstand, man kan undersøge med viden.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan være i spil, når noget lyder tillokkende, eller når man opdager en fejl? Det er muligt at ændre mening og samtidig møde den, der tog fejl, ordentligt. Hvad kan hjælpe os med at spørge, selv når andre virker sikre?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par øver: »Hvad bygger det på? Hvor kan vi undersøge det?« De giver deres kort en synlig kilde og fortæller, hvilken oplysning der førte til konklusionen.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg til belægget, brug en relevant kilde, og gør konklusionen tydelig.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Smag: »Denne blå hat er den flotteste.« Undersøg, hvordan smag kan være forskellig.

Et løfte: »Med denne hat får du straks mange venner.« Hvilke oplysninger skulle kunne understøtte det løfte?

Sundhedspåstand · fejlagtig: »Rygning er ufarligt.« Faktatjek: Påstanden er forkert. Tobaksbrug skader helbredet. Brug faktakortet og WHO-kilden til at forklare rettelsen.

Faktatjekruden: Påstand. Spørgsmål. Kilde. Hvad ved vi nu? Hvilket svar mangler vi eventuelt stadig?

Fagligt afsæt til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: WHO · fakta om tobak og nikotin ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

1045 minutter · 5. klasse

Interview fra en mulig fremtid

Vi øver åbne spørgsmål og undersøger, hvordan interesser, læring og livsretning kan udvikle sig.

Med i legen: Papirfigurer, en papirmikrofon og tre fremtidskort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som fremtidsreporter. »Vi sender direkte fra en mulig fremtid. Jeg var sikker på, at jeg skulle være pirat. Så opdagede jeg, at jeg bliver søsyg i en vandpyt.« Du viser to døre på papir: »Hvilke andre muligheder kunne der være?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par vælger en opdigtet figur fra kortene og finder tre åbne spørgsmål om interesser, hverdag og noget, figuren gerne vil lære. De vælger roller som journalist og figur eller laver interviewet som talebobler.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Interviewet begynder i figurens første fremtid. Halvvejs får parret et nyt interessekort, og figuren undersøger en anden retning. Journalisten spørger, hvad figuren kan tage med sig, hvad den skal lære, og hvem der kan støtte et lille forsøg. Roller byttes, og parret tegner to mulige veje frem.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til nysgerrighed, usikkerhed og glæde ved noget nyt? Hvordan kan en tidligere erfaring stadig være værdifuld, når retningen ændrer sig? Flere forskellige fremtider kan være meningsfulde.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Figuren øver: »Jeg er nysgerrig på … Mit første lille forsøg kunne være … Jeg kan spørge …« Journalisten slutter med et spørgsmål, som åbner i stedet for at fastlåse.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg åbent, få øje på det, du tager med, og undersøg et lille nyt skridt.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Luca: Vil gerne være skuespiller og kan lide at fortælle historier. Nyt interessekort: Luca opdager også glæden ved at lave lyd til film.

Sam: Vil gerne arbejde med dyr og kan lide at undersøge, hvad de har brug for. Nyt interessekort: Sam får lyst til at tegne naturbøger.

Alex: Vil gerne opfinde ting. Nyt interessekort: Alex opdager, at det er spændende at lære andre at bygge.

Spørgsmål: Hvad holder du af ved det? Hvad kunne du prøve? Hvad har du allerede lært? Hvem kunne fortælle mere eller hjælpe dig med et første forsøg?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

1145 minutter · 5. klasse

Hvem bestemmer mit look?

Vi leger med udtryk, opdager hurtige vurderinger og øver at tilbyde, vælge og ændre et forslag.

Med i legen: Hatte, tørklæder, farverige briller, papirhår eller tegnede påklædningsfigurer. Brug klassens fælles rekvisitter.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du træder frem i morgenkåbe, slips og en meget vigtig hat. »Jeg er klar til både bestyrelsesmøde, sengetid og lettere regn.« Du bukker: »Hvilken historie har mit tøj allerede fået jer til at finde på?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par vælger, om de vil arbejde med en papirfigur eller selv tage rekvisitter på. Den ene tilbyder: »Jeg kunne forestille mig dig med … Har du lyst?« Modtageren vælger ja, en ændring, en anden idé eller en pause og sætter selv rekvisitten på. Roller byttes.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Par skaber to udtryk og giver hver en titel, fx natteastronaut og forvirret borgmester. En anden gruppe foreslår, hvad figuren kunne være på vej til. Så åbnes figurens egentlige opgavekort: Den skal hjælpe med en matematikopgave eller invitere en ny ind i legen. Grupperne undersøger, hvordan samme handling kan udføres med begge udtryk.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne passe til legelyst, forlegenhed og glæden ved selv at vælge? Hvad byggede første indtryk på? Figuren kan være både omsorgsfuld og dygtig i flere slags tøj. Modtagerens egen oplevelse får en stemme.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par øver: »Mit første indtryk var … Nu ved jeg …« og »Jeg vil gerne vælge …« De giver hinanden eller figuren et nyt tilbud med plads til valget. Rekvisitterne lægges tilbage.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Gør første indtryk til et spørgsmål, og giv plads til personens eget valg.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Tilbudskort: En hat, et tørklæde, papirrottehaler, store papirbriller eller en tegnet jakke kan indgå. Et nyt udtryk kan også tegnes på figuren.

Opgave A: Figuren skal forklare en opgave med tålmodighed og et godt eksempel.

Opgave B: Figuren skal invitere en ny deltager ind i en fælles leg.

Modtagerens ord: »Ja, det vil jeg prøve.« »Jeg vil hellere have …« »Jeg ændrer mit valg.« »Jeg vil gerne se på denne runde.«

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

1245 minutter · 5. klasse

Kroppen har ordet!

Vi undersøger forlegenhed og øver reaktioner, der kan gøre et almindeligt kropsøjeblik lettere.

Med i legen: Papirfigurer, tegnet nyhedsmikrofon og lydkort. Lydene laves med stemmen, papir eller som skrevne ord.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du er meget højtidelig nyhedsvært. »Vi afbryder udsendelsen. Mavens ordfører har bedt om … brrrummm … taletid.« Du ser på papirfiguren: »Var det stolen, dragen eller kroppen, der kom med en kommentar?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper vælger en fiktiv scene fra kortene. De giver figuren en tankeboble om, hvad den frygter, og en anden om, hvad der også kunne ske. Læreren læser det korte faktakort: Luft fra tarmen er en normal kropsfunktion, og mennesker er forskellige.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Grupper viser scenen med papirfigurer og afprøver tre fortsættelser: en kort venlig reaktion, praktisk hjælp eller ro til at komme videre. De undersøger, hvordan figuren oplever dem, og vælger en passende replik. Læreren spiller en stol, som prøver at tage hele æren for lyden. En ny oplysning fortæller, at figuren stadig er flov; gruppen justerer sin støtte.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan rumme både latter og forlegenhed? Hvad er forskellen på, at figuren griner med, og at den gerne vil videre? Gruppen spørger figuren og lytter til svaret.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par øver en kort sætning gennem figuren: »Det kan ske. Skal vi fortsætte?« eller »Vil du have et øjeblik?« De vælger en fortsættelse, hvor figuren får plads til at komme videre.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Mød øjeblikket venligt, spørg til behovet, og giv plads til at fortsætte.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Scene A: En papirfigur slipper en prut under en stille fortælling og bliver flov. Brug en skrevet lydeffekt eller en stemmelyd.

Scene B: En figurs mave rumler midt i en fremlæggelse. Figuren vil gerne fortsætte.

Scene C: En figur har brug for at pudse næse og ønsker papir og en kort pause. Efter næsepudsning passer håndvask ind i rutinen.

Ny oplysning: Figuren siger: »Jeg er stadig lidt flov. Jeg vil gerne have, at vi går videre.« Hvad kunne en god makker svare?

Fagligt afsæt til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: NHS · luft i maven er en normal kropsfunktion ↗ · Sundhedsstyrelsen · håndvask ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

1345 minutter · 5. klasse

Undrerådet: Alle gør det jo!

Vi øver at undersøge en udbredt vane og skelne mellem popularitet, dokumentation og mulige virkninger.

Med i legen: En tegnet by, papirbrikker som plastik og en blå papirflod. Faktaarket står nedenfor.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som borgmester i Vaneby. »Her stiller vi skraldespandene på hovedet. Det har vi altid gjort.« Du ser på den blå papirflod: »Måske skal undrerådet lige undersøge, hvor affaldet ender.«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper tegner en vej gennem byen fra butik og affaldsbeholder til gade, flod og hav. De læser faktaarket sammen med læreren og markerer, hvad de ved fra kilden, og hvad de vil spørge mere om. Borgmesteren tilbyder argumentet: »Det plejer vi.« Gruppen finder et spørgsmål til det.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Grupper får hver en rolle: borger, butik, affaldsindsamling eller byplanlægger. De flytter papirbrikker i modellen og undersøger, hvor en løsning kan ændre forløbet: færre engangsting, gode indsamlingsmuligheder eller mindre affald ved vandet. De vælger én ændring, afprøver den i modellen og fortæller, hvad modellen viser og hvilke spørgsmål der stadig er åbne.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til at opdage et problem og finde handlemuligheder? Hvordan kan både enkeltpersoner og fælles ordninger bidrage? Gruppen undersøger et forslag ud fra virkningen frem for hvor mange, der plejer at gøre det.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Rådet formulerer: »Vi vil undersøge … Vores kilde fortæller … En mulighed er … Vi vil følge op ved at …« Borgmesteren giver plads til et nyt forslag. Papirplastikken samles til genbrug.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg til virkningen, undersøg belægget, og se efter både egne og fælles muligheder.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Vanebys kort: Tegn butik, skraldespand, gade, flod og hav. Brug papirbrikker, som forestiller plastaffald; hele legen foregår på bordet.

Roller: Borger: Hvad er let at gøre i hverdagen? Butik: Hvad kan ændres ved emballagen? Indsamling: Hvordan samles affaldet op? Byplanlægger: Hvor hjælper fælles løsninger?

Undrerådets spørgsmål: At mange gør noget viser, at vanen er udbredt. Hvilken viden har vi om virkningen? Hvem kan ændre hvad? Hvad kan vores model fortælle, og hvad skal undersøges i virkeligheden?

Fagligt afsæt til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: UNEP · plastik i floder og hav ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

1445 minutter · 5. klasse

Omsorg for kroppen: Tasken til dagen

Vi undersøger, hvad en kropsplejerutine er til for, og vælger praktiske handlinger til forskellige situationer.

Med i legen: Tegnede kort med håndsæbe, vand, håndklæde, rent tøj, parfume og papir til næsen. En tom taske og en papirfigur.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du pakker en taske som meget optimistisk rejseleder. »Tre parfumer, en festhat og nul håndsæbe. Jeg er vist mere klar til en premiere end til frokost.« Du viser figuren: »Hvad kan være nyttigt på dens dag — og hvorfor?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper sorterer kortene efter formål: rense hænder, vaske krop, skifte tøj eller vælge et udtryk. Læreren læser faktaarket sammen med klassen. Par giver én ting en forklaring: Hvad hjælper den med, og hvornår kunne figuren bruge den?

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Grupper får tre situationer: efter toiletbesøg og før mad, efter en mudret aktivitet og efter en svedig idrætstime. De pakker en tegnet taske og laver en lille rækkefølge med kort. Håndvask kan gennemgås som en tør demonstration og efter skolens rutine prøves ved håndvasken. Figurens behov og eventuelle aftaler med en voksen indgår i planen.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne passe til at skulle lære en ny rutine eller have brug for praktisk støtte? Hvordan kan en voksen hjælpe en figur på en omsorgsfuld måde? Klassen undersøger formålet med pleje frem for at vurdere udseendet.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par gør en sætning færdig: »I denne situation vælger figuren … fordi … En voksen kan hjælpe med …« Tasken får én tydelig rutine, som figuren kan følge. Materialerne pakkes væk.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Find formålet med rutinen, vælg en praktisk handling, og spørg efter støtte ved behov.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Situation A: Figuren har været på toilettet og skal derefter spise. Vælg vand og sæbe til håndvask og en måde at tørre hænderne på.

Situation B: Figuren er blevet mudret under en udeaktivitet. Find en plan for at få vasket snavset af og skifte tøj efter behov.

Situation C: Figuren har været til idræt og er blevet svedig. Figuren og en voksen kan aftale passende vask, bad og rent tøj ud fra aktivitet, hud og behov.

Kort til tasken: Vand og håndsæbe renser hænder. Et rent håndklæde tørrer. Parfume ændrer duft, men erstatter ikke vask. Papir kan bruges til næsen; bagefter indgår håndvask i rutinen.

Fagligt afsæt til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: Sundhedsstyrelsen · håndvask ↗ · American Academy of Dermatology · børn og bad ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

1545 minutter · 5. klasse

Samtalen, der åbner en dør

Vi øver at sætte ord på en oplevelse, spørge til den andens perspektiv og finde støtte eller en ny aftale.

Med i legen: Papirfigurer, tre dørkort og tomme talebobler.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du står foran tre tegnede døre. »Bag denne dør bor min første forklaring. Den har allerede indrettet hele huset.« Du tager en papirmikrofon frem: »Skal vi se, om den anden figur også har en historie?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par vælger en venskabsscene fra kortene. De giver hver figur en tankeboble og finder det, de gerne vil forstå mere af. Tre døre viser mulige begyndelser: fortæl din oplevelse, spørg til den anden eller hent støtte til samtalen.

  3. 13–25 · Leg, prøv og fortæl

    Grupper spiller scenen gennem to forskellige døre. En figur prøver: »Da det skete, følte jeg … Hvordan oplevede du det?« Den anden svarer fra kortet. Gruppen laver en ny aftale eller giver figuren tid og støtte til et næste skridt. Læreren spiller en hjælpsom dørvogter, som spørger: »Hvilket spørgsmål giver mere plads her?« Roller kan vises med tegninger eller papirfigurer.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne rumme savn, utryghed, skuffelse og lettelse? En samtale kan åbne forståelse, og nogle situationer har også brug for støtte og tydelige handlinger. Ved gentagen udelukkelse eller utryghed tager en voksen ansvar og følger op.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par vælger én sætning og én støttevej til figuren: »Jeg vil gerne tale om …« »Kan du hjælpe os med …?« De viser en konkret aftale og fortæller, hvem der kan følge op på, hvordan figuren har det.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, som passer til børnene. Slut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Sæt ord på oplevelsen, spørg åbent, og vælg støtte og næste skridt.

I kulissen · figurer og kort klar til brug

Scene A · En ændret aftale: Aya gik med Lejla hjem. Liv havde tænkt, at hun og Aya skulle være sammen, men havde endnu ikke fortalt det. Hvad kan de spørge og aftale?

Scene B · Gruppens tempo: En figur bliver afbrudt flere gange, når den forklarer en idé. Figuren vil gerne have plads til at tale færdig og høre de andres svar.

Scene C · Behov for støtte: En figur oplever gentagen udelukkelse og er utryg. En ven kan følges med til en tryg voksen, som lytter, handler og følger op efter skolens praksis.

Tre døre: »Jeg oplevede …« »Hvordan var det for dig?« »Hvem kan hjælpe med næste skridt?« Figurerne kan også få tid til at tænke og vende tilbage.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål gav mere plads eller ændrede en forklaring? Hvad prøvede børnene, og hvordan kan læringen få et nyt forsøg næste gang?

1645 minutter · 5. klasse · Penge og værdi

Byttebyen åbner

Vi undersøger, hvad direkte bytte kræver, og hvad et fælles betalingsmiddel kan gøre lettere.

Med i legen: Tre figurkort, varetegninger og ens papirbrikker mærket LEGEPENGE.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer med en tegnet gulerod. »Jeg vil have min cykel repareret. Cykelsmeden ønsker et tørklæde. Tørklædemageren vil høre en sang. Min gulerod føler sig lidt overset.« Klassen åbner Byttebyen.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper på tre får figurernes ønsker og prøver at finde en byttevej. De må spørge, tilbyde og ændre deres forslag. Læreren spiller en meget tålmodig kunde med en meget utålmodig cykel.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Nu aftaler byen, at én ens legebrik kan bruges til hvert af de tegnede tilbud. Hver figur får en brik og prøver en handel. Gruppen sammenligner de to runder: Hvad blev lettere, og hvad skulle stadig aftales? En brik kan også gemmes til en senere handel i legen.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne passe til at have noget at tilbyde og alligevel mangle det, en anden ønsker? Hvordan påvirker tillid og fælles aftaler handlen?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Grupper viser en handel og fortæller: »Bytte krævede … Legepengene gjorde … Vi skulle stadig aftale …« Brikker og varer samles til næste pengeleg.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg til ønsket, og undersøg, hvilken aftale der gør udvekslingen mulig.

I kulissen · klar til legen

Figurerne: A har en gulerod og vil have cykelhjælp. B kan reparere cykler og vil have et tørklæde. C har et tørklæde og vil gerne have en gulerod. Tilbuddene er tegninger i legen.

Anden runde: Én ens legebrik giver adgang til ét tegnet tilbud. Alle begynder med en brik. Byen skal være enige om, hvad brikkerne kan bruges til.

Kilder til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: Danmarks Nationalbank · penge gennem historien ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

1745 minutter · 5. klasse · Penge og værdi

Butikken med de mærkelige priser

Vi undersøger forskellen mellem pris, personligt behov og værdi.

Med i legen: Tegnede kort med sten, hue, vandflaske og et brev fra en ven; skilte med DYRT, BILLIGT og GRATIS.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du åbner en butik. »Denne flotte sten er meget dyr. Huen er billig. Brevet fra min ven er gratis, men jeg vil helst beholde det.« Du ser på figurerne: »Hvordan kan noget gratis være værdifuldt?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par vælger en figur og fortæller, hvad der betyder noget for den. De lægger genstandskortene ved skiltene og undersøger, om butikkens pris fortæller hele historien om figurens behov.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupperne får en ny situation: en kold ventetur eller en dag ved et roligt bord. De ændrer, hvad figuren finder vigtigt, og spiller en samtale med butiksejeren. Hvad ville figuren vælge? Hvad kunne lånes eller deles? Hvad ville den gemme som et minde?

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til lyst, savn og tryghed? Kan to figurer tillægge samme ting forskellig værdi? Grupperne giver plads til forskellige begrundelser.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Figuren øver: »Det er vigtigt for mig, fordi … Prisen fortæller … Mit behov er …« Par viser en ny prioritering efter situationens ændring.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Skil pris fra betydning, og spørg, hvad der er vigtigt i situationen.

I kulissen · klar til legen

Butikskort: En flot sten, en varm hue, en vandflaske og et vennebrev. Brug tegnede ting og ordskilte som priser.

Situationer: Figuren skal vente ude i kulden med en voksen. Eller figuren er hjemme og savner sin ven. Hvad kan være nyttigt eller betydningsfuldt?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

1845 minutter · 5. klasse · Penge og værdi

Nu, senere eller sammen?

Vi øver at prioritere og undersøge mulighederne i at bruge, gemme eller bidrage til noget fælles.

Med i legen: Ens legebrikker, tre valgpladser på papir og figurkort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du viser en brik. »Den kan blive til en oplevelse nu, vente på noget senere eller tage med i en fælles plan. Brikken er lille. Valgene er større.« En figur med mange ønsker kommer på besøg.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Alle figurer får én legebrik. Par ser tre muligheder fra kortet og vælger ud fra figurens ønske. De fortæller, hvad valget åbner, og hvad figuren lader vente.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper spiller to dage i den opdigtede by. En gemt brik kan bruges på dag to. Et fælles bidrag åbner en fælles tegnestund, hvis en anden figur også vælger at være med. Gruppen undersøger aftalen og prøver en anden prioritering. Læreren spiller en reklamesøjle, som synes alt er »lige nu!«

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan følge med at vente, glæde sig eller dele? Et valg kan være forskelligt fra figur til figur. Hvilke oplysninger hjælper med at vælge?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Par øver: »Jeg vælger … fordi … Jeg giver plads til … senere.« De viser en mulighed, der passer til figuren, og samler brikkerne.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Gør ønsket tydeligt, se mulighederne, og vælg med en begrundelse.

I kulissen · klar til legen

Nu: Brug brikken på et tegnet gådekort til figuren i dag.

Senere: Gem brikken til figurens næste dag i legen, hvor den kan vælge igen.

Sammen: To figurer kan hver lægge en brik til en fælles tegnestund. Aftal, hvad der sker, hvis kun én vil bidrage.

Figurønsker: Én figur ønsker et roligt øjeblik nu; én glæder sig til næste dag; én vil gerne lave noget sammen.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

1945 minutter · 5. klasse · Penge og værdi

Tre måder at tilbyde noget på

Vi undersøger løn, salg og fælles bidrag gennem fiktive hverdagssituationer.

Med i legen: Tre værkstedskort, papirfigurer og ressourcereplikker.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du holder et skilt: »Jeg har opfundet en forretning. Nu mangler jeg bare en idé, tid, materialer og nogen, der ønsker den.« Du åbner tre forskellige værksteder i Byttebyen.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper møder figurerne fra kortene: en udfører en aftalt opgave mod løn, en fremstiller noget til salg, og en laver noget som frivilligt fælles bidrag. De undersøger, hvem der aftaler opgaven, og hvem der bruger tid og materialer.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper spiller en dag på hvert værksted. En kunde ændrer ønske, en opgave kræver mere tid, og et fælles tilbud mangler materialer. Gruppen finder spørgsmål og løsninger. Læreren spiller en overivrig idémand, der øver at lytte til dem, der skal bruge tilbuddet.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne passe til frihed, ansvar, usikkerhed og glæde ved at bidrage? Gruppen undersøger både muligheder og forpligtelser i de tre fortællinger.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Figurerne gør sætningerne færdige: »Vi tilbyder … Vi aftaler … Vi har brug for …« Gruppen peger på noget, der skal undersøges før næste forsøg.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Undersøg tilbud, aftaler og ressourcer — også når idéen er spændende.

I kulissen · klar til legen

Løn i legen: En voksen figur får aftalt betaling for at reparere byens skilte for en arbejdsgiver.

Salg i legen: En voksen figur laver postkort og tilbyder dem til kunder. Der bruges tid og materialer, og kunderne kan vælge noget andet.

Fælles bidrag: En figur tegner et gratis bykort. Nogen stiller papir til rådighed. Tal om, hvem der bærer tid og materialer.

Drejning: Kunden ønsker en ændring, tiden bliver knap, eller papiret slipper op. Hvilken aftale eller støtte kan hjælpe?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2045 minutter · 5. klasse · Penge og værdi

Gratis for hvem?

Vi undersøger, hvordan noget kan være gratis at bruge og stadig kræve tid, materialer eller finansiering.

Med i legen: Papirkort med bruger, skaber, skole, fællesskab og materialer.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du viser en tegnet bog: »Gratis at låne! Fantastisk. Så har bogen vel skrevet, trykt og båret sig selv herhen?« Du lytter til bogen. »Den nævner faktisk nogle mennesker.«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par vælger en opdigtet læsekrog, et gratis kortspil eller et låneværksted. De tegner forbindelser mellem den, der bruger, den, der laver, og dem, der stiller ressourcer til rådighed.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper prøver tre måder at holde tilbuddet i gang på: fælles materialer, aftalt støtte fra en fiktiv skole eller salg af en anden aktivitet. De fortæller, hvem der får adgang, og hvad der skal aftales. Læreren er en venlig materialeforvalter: »Jeg støtter gerne en god forklaring på, hvad der er brug for.«

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til at modtage, bidrage og have brug for støtte? Kan noget have stor værdi for modtageren, selv om modtageren betaler nul?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen viser et ressourcekort: »Brugeren får … Skaberen bidrager med … Materialerne kommer fra … Vi mangler at undersøge …« Kortene samles.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg, hvem der bidrager med hvad, og hvordan adgangen kan fungere.

I kulissen · klar til legen

Tilbud: En læsekrog, et fælles kortspil eller et sted at låne byggeklodser.

Ressourcer: Tid til at skabe og passe tilbuddet. Materialer. Et sted. En aftale om at bruge og levere tilbage.

Muligheder i legen: Del fælles materialer. Spørg en fiktiv skole om støtte. Lad en anden frivillig aktivitet bidrage. Hver mulighed kræver en aftale.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2145 minutter · 5. klasse · Penge og værdi

Værdilaboratoriet: Købe, dele eller reparere

Vi undersøger, hvordan behov og brug kan føre til flere valg end et nyt køb.

Med i legen: Tegnede genstande, tre vejkort og papirfigurer.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer med en papkikkert, hvor den ene side er faldet af. »Min første plan var at købe en ny. Min anden plan var at kalde den en halv kikkert. Har laboratoriet flere forslag?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par møder en figur med et behov: se en lille detalje på et billede, bygge en model eller have noget varmt på en tur. De undersøger, om behovet kræver ejerskab eller kan løses gennem lån, deling, reparation eller et køb.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper vælger to veje og spiller dem med figurer. Et lånetilbud har en afleveringsaftale; en reparation kræver støtte; et køb kræver ressourcer. Ny oplysning: Figuren skal kun bruge tingen én gang. Gruppen kan ændre sit valg og begrunde det.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan følge med lyst til noget nyt og glæde ved en brugbar løsning? Hvad betyder tid, tillid og adgang i valget?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Figuren siger: »Mit behov er … Jeg vil undersøge … Jeg aftaler …« Gruppen tager en konkret aftale med til næste miniudviklertime.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Find behovet, se flere veje, og vælg en løsning, der passer.

I kulissen · klar til legen

Behovskort: En figur skal bruge et tørklæde på én tur. En anden vil bygge med en model flere gange. En tredje har en papirfigur, der er gået i stykker.

Vejkort: Købe: Hvilke ressourcer kræver det? Låne eller dele: Hvilken aftale kræver det? Reparere: Hvilken støtte eller del mangler?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2245 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

Behovsdetektiverne åbner

Vi øver at undersøge et behov gennem spørgsmål, før vi vælger en løsning.

Med i legen: Papirfigurer, en tegnet paraply og interviewkort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du viser en paraply til en papirfisk. »Jeg er meget stolt af min opfindelse. Nu mangler jeg bare at spørge fisken.« Du åbner behovsdetektivernes første sag.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par vælger en figur og stiller åbne spørgsmål fra kortene. Den, der spiller figuren, bruger svarene og kan ønske tid til at tænke. Detektiven noterer ønsket med ord eller billeder.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper tegner to løsninger og vælger en lille del at vise. En anden gruppe spiller modtageren og svarer fra behovskortet. Udviklerne ændrer idéen efter tilbagemeldingen. Læreren er begejstret opfinder, som opdager, at hans bedste idé kom efter et spørgsmål.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til at få en idé og til at opleve, at andre har andre ønsker? Hvordan kan nysgerrighed blive en form for omsorg?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen formulerer: »Vi troede … Vi spurgte … Nu vil vi prøve …« Den gemmer et spørgsmål og et lille næste forsøg.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg modtageren, find behovet, og prøv noget lille.

I kulissen · klar til legen

Figur A: Vil være med i en tegneklub og har brug for at forstå, hvor materialerne er.

Figur B: Vil gerne have et roligt sted tæt på fællesskabet.

Interview: Hvad vil du gerne kunne gøre? Hvad virker allerede? Hvad er besværligt? Hvordan ville en god løsning føles eller fungere?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2345 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

En vej, der kan forstås på flere måder

Vi undersøger tilgængelighed gennem en fiktiv brugers egne ønsker og en bordmodel.

Med i legen: En tegnet bygning, papirskilte, papbrikker og figurkort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du holder et skilt helt forkert vendt. »Jeg har lavet verdens tydeligste skilt. Jeg skal bare selv stå på hovedet for at læse det.« En fiktiv besøgende vil gerne kunne finde læsekrogen.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par interviewer figuren fra kortet. Figuren har et synshandicap og fortæller, hvilke oplysninger der kan være nyttige. Grupperne undersøger, hvordan en rute kan forklares med ord, tydelige tegn eller et kort, som er lettere at skelne.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper laver en bordmodel med to mulige måder at finde vej på. En anden gruppe bruger figurens ønsker til at stille spørgsmål: Hvor begynder forklaringen? Hvilket tegn betyder hvad? Udviklerne ændrer modellen. Klassen taler om, at en virkelig løsning udvikles sammen med brugere og relevante fagfolk.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til selvstændighed, usikkerhed og oplevelsen af at blive spurgt? En fiktiv figurs ønsker er én persons ønsker; andre brugere kan have brug for noget andet.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen siger: »Vi tog udgangspunkt i … Vi ændrede … Vi vil spørge brugeren om …« Modellen gemmes som et forslag til videre undersøgelse.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg til brugerens ønsker, tilbyd flere udtryk, og afprøv sammen.

I kulissen · klar til legen

Brugeren: En opdigtet besøgende med synshandicap vil finde læsekrogen. Personen ønsker en tydelig startforklaring, genkendelige punkter og mulighed for at spørge en medarbejder.

Bordmodellen: Arbejd med tegnede ruter og papirfigurer. Beskriv en løsning med ord og endnu en med tydelige kontraster eller mærkbare papirformer.

Tilbagemelding: Figuren spørger: Hvor starter jeg? Hvordan ved jeg, at jeg er fremme? Hvem kan hjælpe? Brug svarene til en ny tegning.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2445 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

Plastikkens omveje

Vi undersøger, hvor en udfordring kan opstå i et system, og udvikler en lille forebyggende ændring.

Med i legen: Papirby, blå papirflod, papirbrikker og de tidligere plastikfakta fra kort 13.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som byens selvudnævnte plastdetektiv. »Alle mine figurer siger, at de gør det rigtige. Alligevel er papirfloden fuld af brikker. Vi må undersøge ruten — den har vist en lækage.«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper genbesøger faktaarket i kort 13 og tegner en vej fra emballage til affaldsindsamling. De markerer et sted, hvor noget kan slippe ud, og skriver et spørgsmål til den, der kender stedet.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper vælger ét led og bygger en ændring i modellen: en bedre placeret beholder, mindre emballage eller en tydeligere afleveringsmulighed. En anden gruppe flytter papirbrikker gennem systemet og giver tilbagemelding. Udviklerne justerer og forklarer både modellens muligheder og dens begrænsninger.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til bekymring, handlelyst og at opdage en mulig forbedring? Hvordan kan ansvar være fordelt mellem flere mennesker og fælles ordninger?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen siger: »Her kunne noget slippe igennem. Vi vil prøve … I virkeligheden ville vi spørge … og undersøge …« Papirbrikkerne samles.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Find et led i systemet, udvikl en ændring, og undersøg virkningen.

I kulissen · klar til legen

Systemkort: Butik, emballage, bruger, affaldsbeholder, indsamling, gade og vandvej.

Nye oplysninger: En beholder er svær at finde. Vinden kan flytte let affald. En butik kan tilbyde mindre emballage. Vælg ét led at undersøge.

Testspørgsmål: Hvad sker der i modellen efter ændringen? Hvilke virkelige oplysninger mangler? Hvem kan hjælpe med dem?

Kilder til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: UNEP · plastik i floder og hav ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2545 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

Dyrenes udviklingsråd

Vi undersøger et dyrs behov og designer en model med afsæt i viden frem for vores egne præferencer.

Med i legen: En papirgris, pap, farver og faktakort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du er meget selvsikker dyrearkitekt. »Jeg har tegnet et hjem med sofa, kaffemaskine og fjernsyn. Grisen har endnu ikke godkendt tegningen.« Du inviterer rådet til at undersøge dens behov.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper læser faktakortet. De skelner mellem menneskets forslag og grisens behov for at undersøge omgivelserne. Hvert par tegner en mulighed for at kunne rode og beskæftige sig.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper bygger en papmodel og sætter mærker ved de behov, de forsøger at støtte. En anden gruppe er nysgerrige faglige spørgere: Hvordan får grisen adgang? Hvad skal man vide for at vurdere, om løsningen virker? Rådet ændrer en detalje og viser, hvilken oplysning der begrunder den.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til omsorg, undren og uenighed om menneskers brug af dyr? Klassen kan undersøge: Hvad fortæller fakta om behov, hvad siger regler, og hvilke etiske spørgsmål vil vi gerne drøfte videre?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen afslutter: »Vi tog hensyn til … fordi kilden fortæller … Vi vil undersøge mere om …« Læreren samler forskellige spørgsmål uden at kræve én fælles holdning.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Brug indlevelse og viden sammen, og undersøg dyrets egne behov.

I kulissen · klar til legen

Udviklingsopgaven: Lav en papmodel af én del af et miljø, som giver en gris mulighed for at undersøge og rode. Det er et idéforslag, som kræver faglig vurdering før brug i virkeligheden.

Rådets spørgsmål: Hvilket behov bygger idéen på? Hvordan kunne man undersøge dyrets oplevelse? Hvilke hensyn til dyr og mennesker vil I tale mere om?

Kilder til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: Fødevarestyrelsen · grises behov for rode- og beskæftigelsesmateriale ↗ · Dyrevelfærdsloven · omsorg og aflivning ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2645 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

Skoven får et besøgsråd

Vi undersøger, hvordan en løsning kan tage hensyn til både menneskers besøg og naturens levesteder.

Med i legen: Papirskov med træer, sti, bænk og et liggende træ på kort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som meget ivrig oprydder. »Jeg har tænkt at feje hele skoven. Også træet, der ligger ned.« Du møder et kort med en lille bille: »Måske har nogen allerede en adresse dér?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper læser faktakortet og giver forskellige interesser en stemme: en gående gæst, en naturvejleder og dem, der vil bevare levesteder. De tegner, hvad de skal vide før de flytter noget i modellen.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper planlægger en sti og et sted at holde pause i papirskoven. Ny oplysning: Et gammelt træ har hulheder, og liggende dødt ved kan være levested. Gruppen justerer sin rute og laver et skilt, der forklarer ét hensyn. En anden gruppe stiller spørgsmål til løsningen.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne passe til glæde ved naturen, nysgerrighed og at dele plads? Hvordan kan en god hensigt ændres, når vi får ny viden om dem, der bliver berørt?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Rådet vælger en sætning: »Vi ændrede ruten, fordi … Vi vil spørge en fagperson om …« Kortene samles til genbrug.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Spørg, hvem stedet er hjem for, og brug viden til at justere løsningen.

I kulissen · klar til legen

Besøgende: En figur vil gerne kunne gå en rolig tur og finde en bænk.

Naturvejleder: Gamle træer med hulheder og dødt ved kan være levesteder. Ruten og konkrete indgreb skal vurderes af fagfolk.

Opgaven: Tegn en sti og et hvilested. Forklar én ændring, der tager hensyn til et levested, og ét spørgsmål, I vil undersøge videre.

Kilder til læreren · kontrolleret 31. oktober 2026: Naturstyrelsen · skovens variation og levesteder ↗

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2745 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

Reparationskontoret for små irritationer

Vi opdager en konkret hverdagsudfordring og laver en enkel model, som en anden kan give tilbagemelding på.

Med i legen: Genbrugspap, papirclips, tape og tegnede hverdagskort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du holder et stykke papir, der hele tiden glider væk. »Min meget avancerede opfindelse mangler kun at blive på bordet.« Du åbner kontoret for ting, som driller i hverdagen.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par vælger en tegnet situation og spørger figuren, hvad den forsøger at gøre. De beskriver problemet i én sætning og finder på to små løsningsforslag.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper bygger en papmodel af én idé og lader en anden gruppe afprøve den med papirrekvisitter. Brugeren fortæller, hvad der blev lettere og hvad der stadig driller. Udviklerne ændrer én ting og viser en ny version.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til irritation, opfindsomhed og at modtage kritik af en idé? Hvordan kan man være glad for sin idé og stadig ændre den?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen skriver et lille modelkort: »Behov … Første forsøg … Tilbagemelding … Ny version …« Materialerne gemmes til det næste værksted.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Gør problemet konkret, byg lidt, og brug tilbagemeldingen til næste version.

I kulissen · klar til legen

Problem A: En figur mister sin plads i en bog og ønsker en enkel markering.

Problem B: En figur kan svært skelne to ens papirmapper og ønsker et tydeligt tegn.

Problem C: En figur vil gerne holde en tegnet besked synlig på sit bord. Undersøg en holder af foldet papir.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2845 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

Prototypen møder en anden bruger

Vi undersøger, om en løsning passer til flere brugere, og øver at ændre den efter forskellige ønsker.

Med i legen: Modeller eller tegninger fra tidligere værksteder og nye brugerkort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du viser en hat til en papirfigur. »Perfekt pasform!« Så kommer en meget højere figur. »Prototypen har mødt virkeligheden. Det er altid en spændende gæst.«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper vælger en tidligere idé og beskriver, hvem den var lavet til. En ny bruger får et kort med et andet ønske. Gruppen interviewer før den ændrer modellen.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper prøver to versioner og sammenligner: én med en enkel justering og én med en anden måde at bruge løsningen på. Brugeren fortæller ud fra sit kort. Udviklerne vælger, hvad de vil arbejde videre med, og hvilke oplysninger de stadig mangler.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan være i spil, når en god idé passer forskelligt? Hvad kan vi lære af et svar, vi havde håbet ville være anderledes?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen øver: »Til denne bruger vil vi … Vi vælger det, fordi … Vi vil afprøve …« Den gemmer begge skitser som tegn på, hvordan idéen udviklede sig.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Undersøg nye brugere, sammenlign muligheder, og vælg med en begrundelse.

I kulissen · klar til legen

Ny bruger A: Vil gerne have større og tydeligere markeringer på modellen.

Ny bruger B: Vil kunne bruge løsningen siddende ved et bord.

Ny bruger C: Vil gerne kunne dele løsningen med en ven og lægge den tilbage efter brug.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

2945 minutter · 5. klasse · Miniudvikling

Idémarkedet: Hvem får glæde af det?

Vi samler behov, afprøvning og ressourcer og vælger, hvordan en idé kan gøres tilgængelig.

Med i legen: Udviklernes modeller, papirtavle og kort med SÆLGE, DELE, LÅNE og FÆLLES STØTTE.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du er markedets konferencier. »Her sælger vi fremragende idéer. Nogle af dem er gratis at bruge. Alle har til gengæld brug for nogen, der faktisk ønsker dem.« Grupperne åbner hver en lille stand.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper vælger en model og laver tre tegn: hvem den er til, hvad den hjælper med, og hvad den kræver af tid eller materialer. De vælger et foreløbigt kort om adgang.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Andre grupper er besøgende og stiller spørgsmål eller giver tilbagemeldinger fra brugerkort. En ny oplysning fortæller, at en interesseret bruger mangler penge, men kan bidrage med viden eller et sted. Gruppen undersøger en anden adgangsform og forklarer sit valg. Der handles med tegnede tilbud og legebrikker.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til at skabe værdi, håbe på interesse og få et andet svar? Hvad kan gøre en idé meningsfuld, selv hvis den deles gratis?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen viser sit tilbud: »Vi hjælper … Vi har afprøvet … Ressourcerne kommer fra … Vi vælger adgang gennem …« Klassen gemmer ét spørgsmål til mere undersøgelse.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Forbind behov, virkning og ressourcer, og vælg en passende adgang.

I kulissen · klar til legen

Standkort: Hvem er brugeren? Hvad har brugeren fortalt? Hvad viste testen? Hvad skal til for at skabe og passe tilbuddet?

Ny oplysning: En bruger vil gerne prøve idéen og kan tilbyde viden eller lokaler frem for betaling.

Adgangskort: Sælge et tilbud. Dele en idé. Låne en ting ud. Søge en aftale om fælles støtte. Hver vej kræver sin egen aftale.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

3045 minutter · 5. klasse · Konfliktløsning

To byer og én bro

Vi undersøger behov bag krav og afprøver en aftale, som begge parter kan bruge.

Med i legen: To papirbyer, en papirbro, figurkort og en tegnet dagsplan.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som brobestyrer. »Jeg har modtaget to klager. Begge siger, at den anden by er umulig. Det bliver en interessant arbejdsdag.« Byerne får hver sin del af historien.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper deler sig i to byråd og læser deres egne kort. De skriver både et krav og et behov bag kravet. En mægler spørger hver by: »Hvad prøver I at passe på?«

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Byerne mødes og deler oplysninger. De finder to mulige aftaler, fx forskellige tidspunkter eller en fælles reparation. De spiller én dags trafik med papirfigurer. Et kort ændrer situationen: En levering haster. Gruppen justerer og fortæller, hvem der kan hjælpe med at få aftalen til at virke.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til bekymring, mistillid og lettelse? Hvordan ændrer et spørgsmål om behov de løsninger, vi kan se?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Byerne formulerer: »Vi aftaler … fordi I har brug for … og vi har brug for … Vi følger op ved …« Brobestyreren prøver at gengive aftalen.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Gå fra krav til behov, og afprøv en fælles aftale.

I kulissen · klar til legen

By A: Vi skal have mad over broen om morgenen. Vi er bekymrede for at komme for sent.

By B: Vi er bekymrede for broens tilstand og ønsker ro til reparation. Vi har brug for sikker adgang til vores by.

Nye oplysninger: En voksen brofagperson kan vurdere broen. Byerne kan aftale tidsrum og en alternativ rute, mens der arbejdes.

Drejning: En vigtig levering haster. Hvem skal spørges, og hvordan ændres planen på en tryg måde?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

3145 minutter · 5. klasse · Konfliktløsning

Uenige og stadig på vej sammen

Vi øver at finde en brugbar aftale, selv om vi foretrækker forskellige løsninger.

Med i legen: To figurkort, tre løsningskort og en tegnet fællesplads.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du har to skilte: »Jeg vil have ro« og »Jeg vil have musik«. Du holder begge op. »Mit kontor har fået to chefer. Kan vi finde en arbejdsdag, de begge kan være i?«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par giver hver figur en forklaring på, hvad den håber på. De undersøger muligheder som forskellige tider, forskellige zoner og skiftende aktiviteter. Figuren må stadig foretrække sin første idé.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper afprøver to løsninger som en lille figurteaterscene. En tredje figur kommer til med behov for at vide, hvor den kan være med. Gruppen justerer og vælger én aftale med en begrundelse.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan rumme skuffelse og tilfredshed på samme tid? Hvordan kan det føles at blive hørt, selv om alt bliver anderledes end ens eget forslag?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Figurerne siger: »Jeg foretrækker … og jeg kan være med i aftalen om … Vi tjekker igen …« Gruppen viser et tegn på, at aftalen fungerer for begge.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Giv forskellen plads, find handlemuligheder, og aftal en prøvetid.

I kulissen · klar til legen

Figur A: Vil have ro til at læse på fællespladsen.

Figur B: Vil høre musik og bevæge sig på fællespladsen.

Figur C: Vil gerne deltage og har brug for en tydelig besked om tid og sted.

Muligheder: Skift mellem aktiviteter. Del pladsen på en brugbar måde. Find et andet sted med en voksens hjælp.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

3245 minutter · 5. klasse · Konfliktløsning

Mægleren med de nysgerrige spørgsmål

Vi øver at støtte en samtale ved at lytte, gengive og åbne for muligheder.

Med i legen: Tre papirfigurer, en talepind af papir og spørgsmålskort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer som nyuddannet mægler. »Jeg havde tænkt at løse alt med ordet pyt. Det viste sig, at figurerne havde mere på hjerte.« Du tager tre nysgerrige spørgsmål frem.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper fordeler to figurer med forskellige oplevelser og en mægler. Mægleren øver først at gengive: »Jeg hører, at … Er det rigtigt forstået?« Figurerne kan rette og uddybe.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper prøver scenen om en fælles model. Mægleren spørger til behov og hjælper med at finde to forslag. Roller byttes i en ny runde. Ved en sag med utryghed eller gentagen udelukkelse går en tryg voksen ind og tager ansvar; mæglerrollen kan hjælpe med at få behovet fortalt.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kunne passe til at blive misforstået og siden hørt? Hvad hjalp mægleren med, og hvornår skulle en voksen støtte mere?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen vælger ét spørgsmål at bruge igen og viser, hvilken ny mulighed det åbnede. Den aftaler også, hvem der følger op på løsningen.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Lyt, gengiv, spørg til behov, og hent den støtte, situationen kræver.

I kulissen · klar til legen

Figur A: Jeg troede, vi skulle bygge et tårn. Jeg blev skuffet, da planen blev ændret.

Figur B: Jeg ville bygge en bro og troede, vi var enige. Jeg vil gerne forstå, hvad du havde forestillet dig.

Mæglerkort: Hvad skete der fra din plads? Hvad er vigtigt for dig? Hvilke to muligheder kan I undersøge? Hvem kan hjælpe videre?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

3345 minutter · 5. klasse · Konfliktløsning

Fælles vand, forskellige ønsker

Vi undersøger fælles ressourcer og laver aftaler med plads til flere behov.

Med i legen: En tegnet vandkilde, tre papirbyer og kort med regn og tørvejr.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du er vandforvalter. »Alle har bestilt vand til det vigtigste. Det er heldigt. Nu mangler vi bare at høre, hvad vigtigt betyder for hver by.« Tre byer åbner deres behovskort.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper undersøger behov som drikkevand, madlavning, en køkkenhave og et springvand. De taler om forskellen på nødvendige behov og ønsker og spørger, hvilke oplysninger der mangler.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Byrådene tegner en fælles plan, hvor drikkevand og madlavning prioriteres, og andre ønsker undersøges med alternativer. Et kort siger tørvejr. Gruppen vælger en ændring og afprøver en samtale med alle byer. En voksen fagperson indgår som støtte til de virkelige vandforhold i fortællingen.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan følge med bekymring og det at dele? Hvordan kan en fælles aftale tage hensyn til dem, der bliver særligt berørt?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen giver planen en opfølgning: »Vi undersøger … Vi prioriterer … Vi taler sammen igen, når …« Den viser, hvem der har ansvar for at få viden og støtte.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Undersøg fælles behov, prioritér omsorgsfuldt, og følg op på virkningen.

I kulissen · klar til legen

Byernes ønsker: A ønsker vand til drikke og mad. B ønsker vand til drikke og en køkkenhave. C ønsker vand til drikke og et springvand.

Tørvejret: I den opdigtede situation er der mindre vand til rådighed. En fagperson hjælper med at vurdere, hvad der er nødvendigt og muligt.

Muligheder: Prioritér grundlæggende behov. Undersøg genbrug til egnede formål med faglig støtte. Vent med et springvand. Find andre løsninger og følg udviklingen.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

3445 minutter · 5. klasse · Konfliktløsning

To sider, mennesker på begge

Vi øver at undersøge handlingers virkning frem for alene at dømme ud fra, hvilken side en figur tilhører.

Med i legen: To opdigtede byers kort, en fredsnotesbog og papirfigurer.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du kommer med to aviser. »Begge byer skriver, at de passer på deres egne. Nu vil vores redaktion spørge, hvordan det opleves af dem på begge sider.« Grupperne åbner en fiktiv konflikt om en lukket vej.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Par læser om byernes bekymringer og om familier, der bliver berørt. De markerer, hvad figurerne ønsker at beskytte, og hvilke følger en lukning kan få. En journalist stiller samme åbne spørgsmål til begge byer.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper er et fredsråd med beboere, journalister og mæglere. De undersøger to handlinger: at holde vejen lukket eller at lave en aftalt adgang med en ansvarlig voksenfunktion i historien. De spørger til beskyttelse, skade og opfølgning og opfinder en tredje mulighed. Læreren spiller rådets sekretær, som forsøger at få alle behov på sit alt for lille papir.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til frygt, loyalitet og håb? At forstå en bekymring giver anledning til også at undersøge handlingen og dens følger. Klassen kan begrunde forskellige vurderinger.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Rådet skriver: »Vi vil beskytte … Vi vil undersøge virkningen på … En mulighed er … Vi har brug for støtte fra …« En aftale vises som en kort scene.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Undersøg behov og handlinger fra flere sider, og søg en tryg vej videre.

I kulissen · klar til legen

By A: En vej er lukket, fordi byrådet er bekymret efter en skade på et hegn. Rådet ønsker tryghed.

By B: Lukningen gør det svært for familier at komme til skole og hente varer. Rådet ønsker adgang og tryghed.

Fredsrådets spørgsmål: Hvem bliver beskyttet? Hvem bliver ramt? Hvilke oplysninger mangler? Hvem kan hjælpe med en ansvarlig aftale?

Ramme: Det er en opdigtet bykonflikt. Virkelige væbnede konflikter har flere historiske, politiske og sikkerhedsmæssige forhold. Dagens leg undersøger behov, følger og samtaler gennem papirfigurer.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

3545 minutter · 5. klasse · Konfliktløsning

Aftalen, der fik en prøveperiode

Vi øver at gøre en aftale konkret og ændre den, når den møder en ny situation.

Med i legen: En tidligere bro- eller fællespladsplan og aftalekort.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du viser en meget flot aftale. »Den er underskrevet med guld. Nu mangler vi bare at se, om den virker på en tirsdag.« Figurerne tager aftalen med ud i en ny dag.

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper vælger en kendt plan fra broen eller fællespladsen. De gør tydeligt, hvem der gør hvad, hvornår og hvem der kan hjælpe. Figurerne fortæller, hvad de forventer.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Grupper spiller én runde, hvor aftalen virker. Så kommer et ændringskort: en figur kommer senere, et sted er optaget, eller en besked blev overset. Gruppen undersøger, hvad der skete, og vælger en justering eller en reparation. Den prøver den nye version.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum kan passe til skuffelse, tillid og lettelse? Hvordan kan vi undersøge et brud på en aftale og samtidig tage virkningen alvorligt?

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Gruppen skriver en opfølgning: »Vi gør … Vi tjekker … Hvis det driller, går vi til …« Figurerne får mulighed for at sige, om det stadig passer.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Gør aftalen konkret, prøv den, og justér efter erfaring.

I kulissen · klar til legen

Aftalekort: Hvem gør hvad? Hvornår? Hvordan gives besked? Hvem hjælper ved problemer? Hvornår tjekker vi, om det virker?

Ændringer: En figur kommer senere end aftalt. Et rum er optaget. En besked nåede ikke frem.

Reparation: Hør oplevelserne. Beskriv virkningen. Aftal en konkret handling og en ny opfølgning.

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

3645 minutter · 5. klasse · Konfliktløsning

Mulighedsmessen: Det vil vi tage med

Vi samler penge, udvikling og konfliktløsning i en fælles opgave og vælger et næste skridt.

Med i legen: Modeller, tegninger, legebrikker og værktøjskort fra året.

  1. 0–5 · Og så er legen i gang

    Du åbner messen. »Velkommen! Her udstiller vi idéer, der blev bedre af spørgsmål. Nogle er gratis, nogle kan lånes, og alle har været forbi virkelighedens prøverum.«

  2. 5–13 · Vi undersøger

    Grupper vælger en fælles udfordring fra kortet og laver en stand med behov, et lille forslag, ressourcer og en aftale. De vælger to værktøjer fra forskellige spor i året.

  3. 13–25 · Leg, prøv og justér

    Besøgende stiller spørgsmål som brugere, ressourcegivere eller mæglere. Gruppen viser modellen og ændrer én ting efter besøget. Til sidst fortæller den både, hvad den håber, og hvad der skal undersøges før en virkelig afprøvning.

  4. 25–30 · Besøg rummene

    Hvilke rum har figurerne besøgt under processen? Hvordan hjalp et spørgsmål, et ressourcevalg og en aftale? Klassen giver plads til forskellige næste skridt.

  5. 30–35 · Et værktøj får liv

    Hvert barn kan fortælle, tegne eller tænke: »Jeg er blevet nysgerrig på … Jeg kan spørge … Jeg vil prøve …« Klassen vælger én lille fælles handling at tage med videre.

  6. 35–45 · Aktiv landing

    Brug den fælles ti minutters øvelsesserie med varianter og pauser, der passer til børnene. Afslut med et ord, en tanke eller en tegning om dagens opdagelse. Der er også plads til at lytte med.

Dagens værktøj: Forbind behov, ressourcer og aftaler — og behold nysgerrigheden.

I kulissen · klar til legen

Fælles udfordring: Skab et roligt mødested med plads til flere. Eller udvikl en deleordning for tegnede materialer. Eller forbedr en papirbys vej fra emballage til indsamling.

Standens fire felter: Hvem er det til? Hvad vil vi afprøve? Hvilke ressourcer kræves? Hvilken aftale hjælper os med at være fælles om det?

Besøgets spørgsmål: Hvad har brugeren fortalt? Hvad viste forsøget? Hvad kunne forbedres? Hvem kan støtte næste skridt?

Et øjeblik til dig efter timen: Hvilket spørgsmål eller valg viste noget nyt? Hvordan brugte børnene en tilbagemelding? Tag en observation med til næste forsøg og tilpas støtten efter klassen.

Vi tager et nyt lag med

Begynd næste gang med en lille genkomst: »Hvad ville eksperten gøre i dag?« Værktøjerne fra 4. klasse møder nu nye spørgsmål om at lære, høre til og kende sine behov. Børnene kan opdage flere sider af sig selv og hinanden, efterhånden som historierne udfolder sig.