Post fra Uglen

Kære familie. Jeg er Uglen, og nu er jeg landet hos jer. Jeres barn kommer med en lille hilsen fra mig. Måske er der også en lille plads til mig på køleskabet? Der ser hyggeligt ud. Jeg glæder mig til at lære jer at kende. I går ledte jeg efter mine briller, mens jeg havde dem på. Så jeg har også noget at øve mig på. Hilsenen kan I åbne ved aftensmaden, i sofaen, ved morgenmaden eller når det passer bedst hos jer. Det bestemmer I. Jeg er jo en ugle, så jeg spiser morgenmad om natten. Det kan godt gøre det lidt svært at læse avisen. Kan jeg mon være med, når I pakker skoletasken hjemme hos jer? Jeg har kigget nærmere på en skoletaske. Jeg så lynlås, lommer og en krøllet seddel. Arme fik jeg dog ikke øje på. Måske kunne vi hjælpe den lidt på vej? Skal vi gøre det til en lille pakkeleg? Find sammen ud af, hvad der skal med i morgen, og læg tingene frem. Barnet kan vælge en ting at begynde med og prøve at finde dens plads i tasken. Jeg ville nok begynde med brillerne. Hvis jeg altså kunne finde dem. Måske kan mor, far eller en anden voksen tænke: »Mon barnet kan noget selv, som jeg endnu ikke har opdaget?« Og så kan I prøve jer frem sammen. »Hvilken ting har du lyst til at finde?« »Vil du prøve selv, eller skal vi hjælpe hinanden?« Der kan komme mange små opdagelser ud af det. Måske ved barnet lige, hvor bogen ligger. Måske kan barnet selv få lynlåsen op. Måske er det rart med en hånd til det næste. I kan også tegne en lille huskeliste sammen, hvis I har lyst. Jeg vil gerne tegne brillerne på min. Så ved jeg i det mindste, hvad jeg leder efter. Jeg glæder mig til at høre, hvad I opdager, og hvad der bliver lettere undervejs. Hvis en ting bliver glemt, kan I sammen finde på noget, der hjælper næste gang. Et lille smil til hinanden kan også få lov at komme med i tasken. Jeg tror, I kan overraske mig med en lille ting, barnet selv får på plads. Jeg hepper i hvert fald fra køleskabet. Jeg tror på, at du kan. Men jeg vil meget hellere høre, hvad DU tror! Kærlig hilsen Uglen 🦉❤️ P.S. Hvis tasken faktisk pakker sig selv om natten, er det jo en glædelig nyhed! Så må I meget gerne sende den forbi mig. Jeg har en hel del, den kunne hjælpe med.

Kære familie. Så lander der en lille hilsen fra mig igen. Lad mig gætte ... måske har jeres pakkeleg med skoletasken allerede givet jer en lille overraskelse? En bog, barnet selv fandt. En lynlås, der pludselig ville samarbejde. Eller en huskeliste, som gjorde det lettere at finde rundt. Jeg vil gerne høre, hvad I har opdaget sammen. Jeg prøvede selv at pakke en taske i går. Det gik vældig godt. Lige indtil jeg skulle have mig selv op af den igen. Det viser sig, at man helst skal sidde udenfor, når man pakker. Nu har jeg fået øje på gymnastiktøjet. Jeg har en mistanke om, at gymnastiksokker elsker gemmeleg. De smutter gerne helt ned i tasken og tænker: »Her finder ingen os!« Min egen anden sok er så god til legen, at den har været væk siden tirsdag. Eller siden 1978. Jeg bliver lidt usikker på datoen. Jeg tror, I kan blive bedre til at finde sokker end mig. Mon I kan overraske mig? Skal vi give gymnastiktøjet en lille rejse? Tasken kan være bussen, og tøjet er passagererne. Barnet kan være rejseleder. Den voksne kan være rejsemakker. Og jeg kan være chaufføren, der lige skal finde sine briller. »Mon sokkerne ved, hvilken dag de skal afsted?« kunne en voksen spørge. »Skal vi lige kigge sammen?« Så kan I finde ud af, hvad der skal med på turen. Måske har barnet lyst til at finde en ting selv og hjælpe den om bord i tasken. Den voksne kan være med dér, hvor det er rart med hjælp. »Alle om bord!« siger jeg. »Hov. Var det nu gymnastik eller svømning?« Det er godt, jeg har jer som rejsemakkere. Når tøjet kommer hjem, kan legen fortsætte: »Tak for turen! Hvor skal passagererne hen nu?« Måske hen til vaskekurven eller det sted, I vælger sammen. Jeg gætter på, at barnet kan hjælpe mindst én passager ud af bussen. Hvad tror I? Hvis tøjet bliver liggende lidt endnu, kan I jo invitere det med igen næste dag. Jeg glæder mig til at høre, hvad der lykkes på jeres små ture — og om I finder på noget, som jeg slet ikke havde tænkt på. Skoletasken må også gerne være med i legen, når det passer hos jer. Jeg tror på, at du kan. Men jeg vil meget hellere høre, hvad DU tror! Kærlig hilsen Uglen 🦉❤️ P.S. Hvis min anden sok dukker op blandt passagererne, må I gerne sende den hjem. Jeg har holdt dens plads varm.

Kære familie. Her kommer en lille hilsen fra mig og mit køleskabshjørne. Lad mig gætte ... gymnastiktøjet har måske været på tur med bussen? Måske har en sok fundet vej hjem. Måske har I fundet et godt sted til tasken. Eller måske har I opdaget, at det er sjovere at pakke, når man gør det sammen. Jeg glæder mig til at høre om jeres små opdagelser. I dag ville jeg pakke min madkasse. Jeg fandt en fin lille mad, noget frugt og et låg. Det var i hvert fald planen. Låget havde tilsyneladende bestilt ferie uden at fortælle mig det. Jeg mistænker, at madkasselåg har deres eget rejsebureau. »En enkeltbillet til Under Sofaen, tak!« Det er nok derfor, jeg altid leder efter dem med næbbet nede og halen oppe. Skal vi åbne en lille madpakkerestaurant hjemme hos jer? Barnet kan være kokken, og den voksne kan være køkkenmakker. Jeg tager gerne rollen som den begejstrede gæst. Jeg lover at holde næbbet fra jeres frokost. Min egen menu er lidt anderledes. I kunne begynde med at finde madkassen frem og sammen kigge på, hvad der skal med i morgen. »Hvilken lille opgave har du lyst til at prøve?« kan køkkenmakkeren spørge. Måske lægge en færdig mad i kassen. Måske skylle et stykke frugt. Måske finde det berejste låg. Hvis noget skal skæres, kan den voksne hjælpe med kniven. Jeg tror, barnet kan finde på en lille ting at hjælpe med, som den voksne endnu ikke havde tænkt på. Mon I kan overraske hinanden? Jeg står klar med næbbet åbent. Mest af begejstring. »Vil du prøve selv, eller skal vi gøre det sammen?« Så kan I finde jeres egen lille køkkenrytme. Jeg forestiller mig, at en god restaurant også har plads til at grine, når agurken triller i den forkerte retning. Det gjorde min i hvert fald. Nu ligger den ved mine briller. Så det var egentlig ret heldigt. Når barnet kommer hjem, kan madkassen lande på det sted, I har valgt sammen. Måske får I lyst til at tale lidt om, hvad der var godt, og hvad kokken kunne tænke sig næste gang. Et lille bidrag kan sagtens være dagens hyggelige opdagelse. Jeg glæder mig til at høre, hvilke idéer I finder på sammen. Måske kan I allerede noget, der vil imponere en gammel ugle. Måske får vi en ny idé, mens vi øver os. Vi kan tage én lille ting ad gangen. Jeg kan godt vente på agurken. Jeg tror på, at du kan. Men jeg vil meget hellere høre, hvad DU tror! Kærlig hilsen Uglen 🦉❤️ P.S. Hvis I finder madkassens låg, så spørg lige, om det har set min anden sok.